Der har i Lokalrådet været diskuteret eventuelle problemer med mobil- og bredbåndsdækning i vores område.
Der er meget stor forskel på, hvor god dækningen er de forskellige steder, og hvor god kvaliteten fra de forskellige teleselskaber er.
Nordfyns Kommune ønsker en kortlægning af borgernes og virksomhedernes viden om huller i mobildækningen, således at kommunen får et grundlag for at gå i nærmere dialog med teleselskaberne. Målet er at forbedre den mobile dækning på Nordfyn.
Der er tale om en indledende undersøgelse, som også vil blive fulgt op af en tilsvarende undersøgelse på bredbåndsdækningen på Nordfyn.
Der er lavet en formular, man kan udfylde på kommunens hjemmeside på henholdsvis "huller" i mobildækning og "huller" i bredbåndsdækningen på Nordfyn.
Man kan gå ind på kommunenes hjemmeside og taste "huller" i søgefeltet så kommer der link op til både "Huller i bredbåndsdækningen" og "Huller i mobildækningen".