Aktuelle sager / Trafiksanering i Kappendrup

Trafiksanering i Kappendrup

I uge 43 husstandsomdeler vi en skrivelse, der opfordrer beboerne i Kappendrup til at etablere en arbejdsgruppe, der skal arbejde med trafiksanering gennem byen.

Skrivelsen kan hentes HER
 
Onsdag d. 23/10-2013 sendte TV2 et indslag omkring vejbump i Kappendrup. Det kan ses på følgende link:
 
 
Lokalrådet går videre med sagen og kontakter de personer der har henvendt sig efter den husstandsomdelte skrivelse.
 
På grund af tidsnød og julen der står for døren vil dette først ske i det nye år.
 
Lokalrådets kontaktperson i denne sag er Jimmi Madsen fra Kappendrup. Han kan kontaktes på mail: jimmi@densyngendekok.dk
 
Lige pt. er sagen stoppet fra kommunenes side og vi har i lokalråddet modtaget kopi af følgende artikel:
 

Ordret afskrift fra Fyens Stiftstidende 31. januar 2014

Udvalgsformand bremser chikaner

31. januar 2014
Arbejdet med vejchikaner er stoppet, før det er færdigt. Politikere skal først diskutere dem

Skamby/Lunde: Flere vejchikaner står næsten færdige på Bredgade i Skamby og på Lunde Bygade, men nu har den ny udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget ,René Lundegaard (DF), stoppet arbejdet med dem.

- Vi har stoppet etableringen og sat det på dagsordenen, lyder det fra udvalgsformanden.

Oprindelig var der i trafiksikkerhedsplanen sat penge af til chikanerne, men beslutningen har ifølge René Lundegaard ikke været omkring politikernes bord, og derfor skal det først diskuteres i udvalget, inden arbejdet eventuelt kan fortsætte.

- Mange har ikke fået informationer om, at det skulle etableres, og derfor har de heller ikke fået mulighed for at gøre indsigelse, forklarer René Lundegaard, som sammen med direktør for Teknik og Miljø Henrik Boesen har været rundt og kigge på tingene, hvorefter de har valgt at sætte arbejdet på standby.

Der var allerede gravet huller og støbt fundament til chikanerne, men det var ifølge lokalformanden kun lokalrådet, som var taget med i ed.

- Det kan jeg ikke stå model til som politiker. Lokalrådet har sat det i gang, fordi de har fået pengene til det, men nu er vi nødt til at tage en timeout på det, siger René Lundegaard.

I Skamby er der dagen lang tung trafik i form af lastbiler og traktorer, og det er formentlig førerne af disse køretøjer, som er interesserede i fortsat at kunne køre på vejen. (maha) 

 

 

Artiklen dækker mest de projekter i Lunde og Skamby, men det er vores opfattelse at det er samtlige projekter der er stoppet.

Vi har forsøgt at få nogle svar fra kommunen men uden held.

Vi i lokalråddet er selvfølgelig meget forbavset over denne artikel, da vi ikke har modtaget nogen penge og vi har gjort alt hvad vi kunne for at informere lokale beboere.